Ansigtsrens med Olie

Olie kan være en effektiv og nænsom rensemetode for mange med sensitiv eller tør hud, og er i vintermånederne et must for mange. Ligeså kan den fedtede og kombinerede hudtype have stor gavn af olie, da olier ikke udtørrer eller stripper huden for dens naturlige olier og fedt under afrensning. Olier er ligeså nænsomme for øjenomgivelserne, og så er de naturlige basisolier spækket med fedtsyrer og vitaminer. Alle vores olier er enten naturlige eller økologiske, og kan med fordel anvendes med et muslin cloth eller genbrugelige vatrondel når du renser huden.

Læs mere om ansigtsrens med olie

Vi ved alle at vores hud over tid, ændrer sig. Fedtet hud eller tørre områder kan pludselig opstå, og der er her olier skaber det rene magi, hvis du spørger os. De er nemme at anvende, kan blandes sammen efter hudens behov for vitaminer, essentielle fedtsyrer og omegafedtsyrer, og det er derved muligt specificere din ansigtsolierens efter lige præcis din huds behov, lige nu.

Du vil måske blive overrasket over de mange gavnlige effekter, en make-up fjerner og en ansigtsrens, baseret på olie, kan have når det kommer til at genoprette hudens balance. Ligeså vil olien, over tid, beskytte hudens barriere og derved forhindre de uønskede bakterier på huden og i porerne.

Er det noget i din huds balance, der ikke er som det skal være, eller har du tendens til tør og dehydreret hud, eller akne og fedtet hud, så kan en ren og naturlige ansigtsolier være en fordel for dig at anvende som ansigtsrens. Det er vigtigt, at huden aldrig føles fuldstændig tør eller at alt ansigtets naturlige olie er fjernet efter en ansigtsrens.

Du har måske bemærket flere brands, der sælger rensede olier til ansigtet, og det har længe være en udbredt misforståelse at fedtet hud ikke kan bruge olie. Dette kan tværtimod være nøglen til at få bugt med din huds ubalancer. Der er nemlig tale om flere egenskaber, når det kommer til en ansigtsrens baseret på olie. Olier fjerner ikke hudens naturlige fedt, hvilket er vigtigt i en stræben efter en afbalanceret og ikke-fedtet hud. Hvis du overskrubber, eller gang på gang, med skrappe rensemidler, fjerner alt fedtet, begynder huden nemlig bare at overproducere fedt. Derved bliver huden endnu mere fedtet, måske med tørre spots og endda udbrud af bumser og tilstoppede porer. Ligeså er den tørre hud, der renses forkert, konstant i fugttab, og kan ved brug af olie som make-upfjerner og afrens opnå en meget sundere vitalitet og fugtbalance.

I stedet for at bruge sæber og ansigtsvask der stripper ansigtet fuldstændigt for sit naturlige sebum/olier, kan det være en fordel, for nogle hudtyper, at anvende en olie. Når du renser ansigtet med olie, renser du nemlig huden nænsomt og tilfører samtidig fugt hvilket både tør, sensitiv og fedtet hud, kan have brug for. Ligeså er olie en fordel, hvis du oplever dine porer let tilstoppes. Nogle olier har endda antiseptiske og, - eller egenskaber der reducerer akne og samtidig nemt fjerner make-up. Olier tiltrækker hurtigt snavs, fedt og make-up.

Når du skal vælge den rette make-upfjerner/ansigtsrens baseret på olie, skal du gå efter en der kan gavne lige netop din hudtype. Det er eksempelvis en fordel at anvende olier til afrensning, hvis din hud har tendens til at være sensitiv eller tør eller hvis du overproducerer fedt, har let til tilstoppede porer eller ønsker antiinflammatorisk egenskaber fra din ansigtsrens.

Den tørre hud har stor gavn af olier som kokosolie, jojobaolie, avocadoolie, hybenkerneolie, hindbærkerneolie og olivenolie. Hvis huden derimod er uren og eller fedtet er ricinusolien, også kaldet castor oil, jojobaolie, solsikkeolie hampeolie og tamanuolie og ikke mindst hybenkerneolie fantastiske. Arganolien har ligeså mange fantastiske egenskaber, og kan anvendes af alle hudtyper.

Er din hud kombineret, eller ønsker du bare en kombineret pleje, kan du blande olierne, spotbehandle med de rene olier eller lave din egen mixture med basisolier og essentielle olier (Husk at altid at læse på de æteriske olier, i hvilke forhold de opblandes).